Gå til indhold
Norwegian fløj 24 millioner passagerer i 2014 – 130 millioner siden opstarten

Pressemeddelelse -

Norwegian fløj 24 millioner passagerer i 2014 – 130 millioner siden opstarten

Norwegian satte ny passagerrekord i 2014 med næsten 24 millioner passagerer. Det er tre millioner flere end året før. Siden opstarten i 2002 har 130 millioner passagerer rejst med Norwegian.
 
2014 var præget høj kapacitetsvækst, men alligevel høj belægning. Belægningen var på årsbasis 81 procent i 2014, op fra 78 procent i 2013. Sidste år fornyede Norwegian sin flyflåde betydeligt, lancerede mange nye ruter – både interkontinentalt og i Europa og etablerede nye baser i USA og Spanien.

Også årets sidste måned var præget af kapacitetsøgning og høj belægning. I december fløj 1.635.596 millioner passagerer med Norwegian. Belægningen var 81,3 procent, op 3,3 procentpoint fra samme måned i 2013. Kapacitetsvæksten (ASK) var på 12 procent og trafikvæksten (RPK) på 17 procent i årets sidste måned, mens antal passagerer steg med to procent.

”Tre millioner flere passagerer valgte at flyve med os i 2014 sammenlignet med året før, og det totale passagertal kom op på 24 millioner. Stadig nye kunder kommer om bord – særligt i nye markeder uden for Skandinavien ser vi, at mange har prøvet Norwegian for første gang, har kunne lide produktet og kommet tilbage igen. Det gør os bedre rustet til at møde en stadig stærkere international konkurrence. England, USA og Spanien er eksempler på markeder med stort passagergrundlag, hvor vores vækst bidrager til at øge fremtidig konkurrencekraft og dermed sikrer arbejdspladser i Norwegian,” siger administrerende direktør Bjørn Kjos.

”Det er også glædeligt, at Norwegian i løbet af året har fået en række vigtige kåringer, hvor kunderne har stemt. I slutningen af året ser vi, at øget rejselyst i julen bidrager positivt til trafiktallene, og jeg er særligt tilfreds med, at vi både på årsbasis og i den sidste måned fyldte flyene endnu bedre end året før,” siger Bjørn Kjos.

I alt gennemførte Norwegian 99,6 procent af de planlagte flyvninger i december, hvoraf 75,2 procent afgik til tiden.

Se detaljerede trafiktal i vedlagte PDF

Kontaktpersoner for pressen:
Kommunikationsdirektør Anne-Sissel Skånvik, tlf. + 47 97 55 43 44
Finansdirektør Frode Foss, tlf. +47 91 63 16 45

Emner

Kategorier


Norwegian
Norwegian er Skandinaviens næststørste flyselskab og det tredjestørste lavprisselskab i Europa. I dag opererer Norwegian 421 ruter til 129 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand og USA. Norwegian fløj næsten 24 millioner passagerer i 2014. Selskabet er børsnoteret (2003) og har omkring 4500 ansatte. Norwegian har 102 fly i flåden md en gennemsnitsalder på 4,8 år (per marts 2013). Norwegian indfaser løbende nye, mere miljøvenlige fly og har en af de mest moderne flyflåder i Europa. Både i 2013 og 2014 blev Norwegian kåret til Europas bedste lavprisselskab af anerkendte SkyTrax Airline Awards. Det er flypassagererne selv, der bedømmer over 200 flyselskaber over hele verden i det, der er betegnet som den mest prestigefyldte prisuddeling i flybranchen. For mere information besøg www.norwegian.com  

Følg Norwegian på Facebook her.

Følg Norwegian på YouTube her.

Kontakt

Sara Westphal Emborg Neergaard

Sara Westphal Emborg Neergaard

Pressekontakt Director of Communications and Public Affairs Denmark +4522228577
Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.