Gå til indhold
Norwegian indgår nye aftaler om handling services i flere lufthavne

Pressemeddelelse -

Norwegian indgår nye aftaler om handling services i flere lufthavne

Norwegian indgår nye aftaler om handling services i flere lufthavne i Skandinavien fra 1. april. Selskabet Menzies Aviation, som Norwegian allerede har et udstrakt samarbejde med, skal levere alle handling services i Oslo Lufthavn og Københavns Lufthavn.

Norwegian har for nylig gennemført en større budrunde vedrørende levering af handling services i Norden. Handling services indebærer blandt andet indtjekning af passagerer, bagagehåndtering og services i forbindelse med, at flyet står parkeret i lufthavnen. Selskabet Menzies Aviation, som Norwegian allerede benytter i en række lufthavne i Europa og USA, har fået hele kontrakten i Oslo og København.

Budrunden har resulteret i følgende nye aftaler fra 1. april:

Norge:
Menzies Aviation bliver Nowegians nye handlingselskab i Oslo Lufthavn (OSL). Aviator har fået kontrakterne i de øvrige lufthavne i Norge med undtagelse af Alta, Kirkenes og Evenes, hvor samarbejdet med SGH fortsætter.

Danmark:
Menzies Aviation bliver Norwegians nye handlingselskab i Københavns Lufthavn (CPH)

Sverige:
Swedavia, som allerede i dag i mindre lufthavne i Sverige leverer services mens flyet er parkeret i lufthavnen, overtager også Norwegians passagerhåndtering i disse lufthavne (Kiruna, Luleå, Umeå og Visby). I Gøteborg fortsætter Norwegian samarbejdet med Menzies Aviation, mens samarbejdet med Aviator fortsætter i Stockholm og Malmø.

Kontaktperson for pressen:

Director Ground Operation & In-flight Services Bjørn Erik Barman-Jenssen, tlf. + 47 47 46 33 69

Emner

Kategorier


Norwegian
Norwegian er Skandinaviens næststørste flyselskab og det tredjestørste lavprisselskab i Europa. I dag opererer Norwegian 421 ruter til 129 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand og USA. Norwegian fløj over 20 millioner passagerer i 2013. Selskabet er børsnoteret (2003) og har omkring 4500 ansatte. Norwegian har 102 fly i flåden md en gennemsnitsalder på 4,8 år (per marts 2013). Norwegian indfaser løbende nye, mere miljøvenlige fly og har en af de mest moderne flyflåder i Europa. Både i 2013 og 2014 blev Norwegian kåret til Europas bedste lavprisselskab af anerkendte SkyTrax Airline Awards. Det er flypassagererne selv, der bedømmer over 200 flyselskaber over hele verden i det, der er betegnet som den mest prestigefyldte prisuddeling i flybranchen. For mere information besøg www.norwegian.com  

Følg Norwegian på Facebook her.

Følg Norwegian på YouTube her.

Kontakt

Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.